EPSON

Løsning af netværksproblemer

Netværksproblemer kan skyldes netværksmiljøet, computeren og printeren. Brug følgende metoder til at tjekke og bekræfte netværksstatussen og dermed hjælpe med at løse problemer.
Bemærk:
Når netværksindstillingerne ændres, tager det omkring 30 til 60 sekunder at afspejle opsætningsændringerne.
(Den tid det tager, før ændringerne afspejles, varierer afhængig af indstillingsmetode, den trådløse router, adgangspunktet etc.)

Udskrift af en netværkstilslutningskontrolrapport

Hvis du ændrer netværksindstillingerne som f.eks. ændring af netværksmiljøet, kan du kontrollere netværkstilslutningen og udskrive en netværkstilslutningskontrolrapport.
Hvis netværksforbindelsens mislykkes, hjælper kontrolrapporten dig med at finde en løsning på problemet.
Se dokumentationen for printeren for flere oplysninger om, hvordan du kontrollerer netværkstilslutningen og udskriver kontrolrapporten.
Bemærk:
Denne funktion er ikke tilgængelig for printere uden LCD-panel.
Klik på følgende link for at få oplysninger om brug af netværkstilslutningskontrolrapporten.
Denne funktion er ikke tilgængelig for alle printere eller er muligvis ikke aktiveret.
../p_body/panel/wizard/external/nwchk.htm

Visning af netværksstatus og udskrivning af et netværksstatusark

Du kan få vist netværksstatus på LCD-skærmen og udskrive et netværksstatusark. I netværksstatus kan du kontrollere informationer som f.eks. tilslutningsmetode, tilslutningshastighed (overførselshastighed), IP-adresse, sikkerhedsmetode og status for Epson Connect.
Hvis printeren har et LCD-panel, kan du få vist forenklede statusinformationer og udskrive detaljerede statusinformationer.
Hvis printeren ikke har et LCD-panel, kan du udskrive detaljerede statusinformationer ved hjælp af knapperne på kontrolpanelet.
Se dokumentationen for printeren for flere oplysninger om visning af netværksstatus og udskrivning af netværksstatusark.

Kontrol af kommunikationen vha. Ping-kommandoen

Hvis du ikke kan få adgang til printerens integrerede webside, printeren ikke svarer, selvom du har sendt et udskrivningsjob til printeren, eller der opstår andre problemer, kan du bruge denne funktion til at kontrollere, hvorvidt der er oprettet kommunikation mellem computeren og printeren.
Før Ping-kommandoen bruges, skal du kontrollere de IP-adresser, der er indstillet på computeren og printeren.
Se Ping-kommado for flere oplysninger om betjening af computeren.

Deaktivering og initialisering af Wi-Fi-indstillingerne

Netværksproblemer kan løses ved at deaktivere eller initialisere WI-FI-indstillingerne, og derefter foretage de samme indstillinger igen.
Disse handlinger kan variere afhængigt af modellen. Se dokumentationen for din printer for yderligere oplysninger.
Bemærk:
Før du deaktiverer eller initialiserer Wi-Fi-indstillingerne, anbefales det, at du kontrollerer og skriver SSID og adgangskoden ned først.
Deaktivering af Wi-Fi-funktionen:
Hvis din printer har et LCD-panel, kan du deaktivere Wi-Fi-funktionen vha. LCD-panelet.
Hvis din printer ikke har et LCD-panel, kan du deaktivere Wi-Fi-funktionen ved at tilslutte et Ethernet-kabel, der er tilsluttet et aktivt netværk.
Hvis din printer ikke har et LCD-panel eller et Ethernet-interface, kan du deaktivere Wi-Fi-funktionen ved at initialisere netværksindstillingerne vha. knapperne på kontrolpanelet.
Bemærk:
Ethernet-funktionen aktiveres, når Wi-Fi-funktionen deaktiveres.
Initialisering af netværksindstillinger:
Hvis din printer har et LCD-panel, kan du initialisere netværksindstillingerne vha. LCD-panelet.
Hvis din printer ikke har et LCD-panel, kan du initialisere netværksindstillingerne vha. knapperne på kontrolpanelet.
Bemærk:
Hvis du initialiserer netværksindstillingerne, initialiseres også Epson Connect-indstillingerne samt indstillingerne for netværksudskrivningstjenester, der tilbydes af andre firmaer.

Opdatering af printerfirmware

Netværksproblemer kan løses ved at opdatere printerfirmwaren. Kontroller, at du bruger den nyeste version af printerfirmware.
Brug en webbrowser til at åbne en webside, der er integreret i printeren, og udfør firmwareopdateringen i den øverste menu.
Bemærk:
Denne funktion er ikke tilgængelig for alle printere eller er muligvis ikke aktiveret.
Se Webside integreret i printeren for flere oplysninger om åbning af en webside, der er integreret i printeren.

Ping-kommado

I TCP/IP-netværksmiljøet skal du kontrollere de IP-adresser, der er indstillet på computeren og printeren, og derefter kontrollere, om kommunikationen er oprettet mellem computeren og printeren.

Kontrol i Windows 7/Vista/XP

Kontroller printerens IP-adresse.
IP-adressen kan kontrolleres på et netværksstatusark, en kontrolrapport eller LCD-skærmen.
Se Visning af netværksstatus og udskrivning af et netværksstatusark vedrørende kontrol af et netværksstatusark.
Klik på knappen Start eller start (start), All Programs (Alle programmer) eller Programs (Programmer), Accessories (Tilbehør) og derefter på Command Prompt (Kommandoprompt).
Skriv "ping", et mellemrum, og "<printerens IP-adresse>", og tryk derefter på Enter-tasten.
Hvis der er oprettet kommunikation, vises Reply from <the printer’s IP address> (Svar fra <printerens IP-adresse>).
Hvis der ikke er etableret kommunikation, vises Destination host unreachable (Modtagervært er ikke tilgængelig) eller Request timed out (Anmodningen fik timeout). Kontroller enhedens netværksindstillinger på computeren.

Kontrol i Mac OS X

Bekræft printerens IP-adresse.
IP-adressen kan kontrolleres på et netværksstatusark. Se Visning af netværksstatus og udskrivning af et netværksstatusark.
Dobbeltklik på Macintosh HD, Applications (Programmer), Utilities (Hjælpeprogrammer) og derefter Network Utility (Netværksværktøj).
Klik på fanen Ping.
Indtast printerens IP-adresse i adressefeltet for netværket.
Klik på Ping.
Hvis kommunikationen er etableret, returneres alle signaler, og der vises 0% packet loss (0% pakketab).
Hvis kommunikationen ikke er etableret, returneres intet signal, og der vises 100% packet loss (100% pakketab). Kontroller enhedens netværksindstillinger på computeren.