EPSON

Detaljerede indstillingsoplysninger

Gennemsyn og justering af scanningsområdet

Når du har valgt dine grundlæggende indstillinger og opløsningen, kan du se et eksempel på dit billede og vælge eller justere billedets billedområde i et vindue til (Preview (Eksempel)) på din skærm. Der findes to typer eksempelvisning.
Normal eksempelvisning viser hele billedet. Du skal vælge scanningsområdet og manuelt foretage eventuelle kvalitetsjusteringer.
Thumbnail (Miniature) som eksempel viser billederne som miniaturer. Epson Scan finder automatisk kanterne af scanningsområdet, anvender automatiske eksponeringsindstillinger på billederne og drejer dem, hvis det er nødvendigt.
Følg de nedenstående trin for at få vist et eksempelbillede.
Bemærk!
Afhængigt af dokumenttypen og den tilstand, du bruger, kan du eventuelt ikke ændre eksempelvisningen.
Klik og træk hjørnet af eksempelvinduet for at ændre dets størrelse.
Hvis du får vist et eksempel med den ikke viste eksempeldialog, bliver billede(r) vist i standardeksempeltilstanden. Hvis du får vist et eksempel med den viste eksempeldialog, bliver billede(r) vist i eksempeltilstanden, der blev vist lige før eksempelvisningen.
Nogle af de indstillinger, du ændrer efter eksempelvisningen, vil blive initialiserede, hvis du ændrer tilstanden Preview (Eksempel).
Se hjælpen til Epson Scan for at få flere oplysninger.

Oprettelse af markeringsramme på et eksempelbillede

En markeringsramme er en bevægelig stiplet linje, der vises i kanten af eksempelbilleder for at angive scanningsområdet.
Du kan flytte markeringsrammen og justere dens størrelse. Hvis du ser normal eksempelvisning, kan du oprette flere markeringsrammer (op til 50) på hvert billede for at scanne forskellige billedområder i separate scanningsfiler.
Bemærkning til film eller dias:
Når du bruger eksempelvisningen Thumbnail (Miniature), skaber Epson Scan automatisk markeringsrammer rundt om dine billeder for dig. Hvis du har brug for at justere en markeringsramme, skal du klikke inden i den og klikke på  ikonet til sletning af markeringsrammer, før du fuldender trinnene i dette afsnit. Hvis du ikke ønsker at justere markeringsrammer, skal du gå videre til Justering af farve og andre billedindstillinger.
Du tegner en markeringsramme ved at flytte markøren over et eksempelbillede. Markøren ændres til en krydsmarkør.
Bemærk!
Hvis du ser normal eksempelvisning, og du kun har et billede på glaspladen, kan du klikke på ikonet  auto locate (Find automatisk) for at tegne en markeringsramme og derefter gå til trin 3.
Hvis du vil scanne i en anden størrelse end originalen, kan du først vælge Target Size (Målstørrelse) og automatisk oprette en markeringsramme, der svarer til den pågældende størrelse.
Placer markøren i området, hvor du vil placere hjørnet af markeringsrammen, og klik. Hold museknappen nede, og træk trådkorset over billedet til det modsatte hjørne af det ønskede scanningsområde. Slip derefter museknappen. Den bevægelige stiplede linje i markeringsrammen ses.
Gør et af følgende for at justere markeringsrammen.
Placer markøren inden i markeringsrammen for at flytte den. Markøren bliver til en hånd. Klik på og træk markeringsrammen til den ønskede placering.
Du ændrer størrelse af markeringsrammen ved at placere markøren på kanten eller hjørnet af markeringsrammen. Markøren bliver til en lige eller vinklet dobbeltpil. Klik på og træk kanten eller hjørnet til den ønskede størrelse.
Bemærk!
Hvis du vil begrænse bevægelsen af markeringsrammen til kun lodret eller vandret, skal du holde tasten Shift nede, mens du bevæger markeringsrammen.
Hvis du vil begrænse størrelsen af markeringsrammen til dens nuværende mål, skal du holde tasten Shift nede, mens du ændrer størrelsen af markeringsrammen.
For de bedste resultater og billedeksponering skal du sørge for, at alle sider af markeringsrammen er placeret inde i eksempelbilledet. Inkluder ikke området rundt om eksempelbilledet i markeringsrammen.
Du skal bare tegne dem som beskrevet i trin 1 til 3 eller klikke på ikonet  kopier markeringsramme for at oprette flere markeringsrammer af den samme størrelse. Du kan flytte og ændre størrelse på alle markeringsrammer som beskrevet i trin 3. For at slette en markeringsramme skal du klikke inde i den og derefter klikke på ikonet  Delete marquee (Slet markeringsramme).
Hvis du vil justere billedkvaliteten, skal du klikke på det billede eller scanningsområde, du vil ændre, og foretage ændringerne. Se Justering af farve og andre billedindstillinger for at få yderligere oplysninger. Hvis du vil anvende de foretagne justeringer på alle billeder eller scanningsområder, skal du klikke på All (Alle).
Bemærk!
Hvis du tegner flere markeringsrammer, skal du sørge for at klikke på All (Alle) i eksempelvinduet, før du scanner. I modsat fald er det kun området inde i den sidste markeringsramme, du tegnede, der scannes.

Justering af farve og andre billedindstillinger

Når du har gennemset billederne og justeret scanningsområdet, kan du om nødvendigt ændre billedkvaliteten. Epson Scan byder på en række indstillinger til forbedring af farve, skarphed, kontrast og andre aspekter, der påvirker billedkvaliteten. Før du foretager nogen justeringer, skal du huske at klikke på billedet eller markeringsrammen for det område, du vil justere.
Histogram
Giver en grafisk brugerflade til individuel justering af fremhævning, skygge og gamma.
Tone Correction (Tonekorrektion)
Giver en grafisk brugerflade til individuel justering af toneniveauer.
Image Adjustment (Billedjustering)
Justerer lysstyrken, kontrasten og balancen mellem røde, grønne og blå farver i det overordnede billede.
Color Palette (Farvepalet)
Giver en grafisk grænseflade til justering af mellemtoneniveauer, f.eks. hudtoner uden at påvirke billedets fremhævede områder og skyggeområder.
Unsharp Mask (Uskarp maske)
Gør kanterne på billedområderne skarpere for at give et generelt tydligere billlede.
Descreening (Fjernelse af moiré)
Fjerner det bølgede mønster, der kan forekomme i let skyggelagte billedområder, f.eks. i hudtoner.
Color Restoration (Farvegendannelse)
Gendanner automatisk farver i falmede fotos.
Backlight Correction (Korrektion af baggrundslys)
Fjerner skygger fra fotos med for meget baggrundslys.
Dust Removal (Fjernelse af støv)
Fjerner automatisk støv fra dine originaler.
Text Enhancement (Tekstforbedring)
Forbedrer tekstgenkendelsen, når der scannes tekstdokumenter.
Auto Area Segmentation (Automatisk områdeopdeling)
Gør sort-hvide billeder tydeligere og tekstgenkendelsen mere nøjagtig ved at adskille teksten fra grafikken.
Dropout (Mistet) farve
Scan uden en bestemt farve. Du kan vælge mellem rød, blå eller grøn.
Color Enhance (Farveforbedring)
Forstærk en bestemt farve. Du kan vælge mellem rød, blå eller grøn.
Se hjælpen til Epson Scan for at få flere oplysninger.
Start Indhold Stikordsregister Hjælp
(NPD4216-00 DA)