EPSON

Diagnosticering af problemet

Det er bedst at undersøge printerproblemer i to trin: identificer først problemet, og prøv derefter de sandsynlige løsninger, indtil problemet er løst.
De oplysninger, du skal bruge for at diagnosticere og løse de mest almindelige problemer, finder du i form af online problemløsning, betjeningspanelet, Status Monitor eller ved at kontrollere printerens funktioner. Se det relevante afsnit nedenfor.
Hvis du har et bestemt problem i forbindelse med udskriftskvaliteten, et udskrivningsproblem, som ikke har at gøre med udskriftskvaliteten, et problem med papirindføringen, eller hvis printeren slet ikke udskriver, kan du finde oplysninger i det relevante afsnit.
Det kan være nødvendigt at annullere udskrivningen for at løse et problem.

Fejlmeddelelser

Du kan identificere mange almindelige printerproblemer ved hjælp af fejlmeddelelserne på printerens betjeningspanel. Se skemaet over fejlmeddelelser og løsninger i hæftet, hvis printeren holder op med at virke, og du ikke kan løse problemet.

Status Monitor

Hvis der opstår et problem under udskrivningen, vises der en fejlmeddelelse i vinduet Status Monitor.
Hvis det er nødvendigt at udskifte en blækpatron, skal du klikke på knappen How To (Sådan) i vinduet, hvorefter Status Monitor fører dig gennem proceduren for udskiftning af patronen trin for trin.
Se et af nedenstående afsnit vedrørende kontrol af status for hver blækpatron:
Se Sådan bruges EPSON Status Monitor 3 (Windows)
Se Sådan bruges EPSON Status Monitor (Mac OS X)
Kontakt Epson support vedrørende udskiftning af printerens blækpuder, hvis der vises en fejlmeddelelse om, at de er ved at være brugt op. Meddelelsen vil blive vist med jævne mellemrum, indtil blækpuderne er blevet udskiftet. Når printerens blækpuder er mættede, stopper printeren, og det er nødvendigt at kontakt Epson support for at fortsætte udskrivningen.

Kontrol af printerfunktionerne

Hvis du ikke kan finde kilden til problemet, kan en kontrol af printerens funktioner hjælpe dig med at afgøre, om problemet skyldes printeren eller computeren.
Følg nedenstående trin for at kontrollere printerens funktioner.
Kontrollér, at printeren er tændt.
Kontrollér, at der ligger papir i A4-format i arkføderen.
Tryk på knappen  On for at tænde printeren.
Tryk på knappen  Menu for at komme til menuen for kopieringsindstillinger.
Tryk på knappen eller for at vælge Maintenance (Vedligehold.), og tryk derefter på knappen OK.
Tryk på knappen eller for at vælge Nozzle Check (Dysecheck), og tryk derefter på knappen   [Color].
Der udskrives en testside med et mønster til kontrol af dyserne. Hvis der er huller i mønsteret, skal skrivehovedet renses.
Se Rensning af skrivehovedet
Hvis testsiden udskrives, ligger problemet formentlig i dine softwareindstillinger, kablet eller computeren. Det er også muligt, at softwaren ikke er installeret korrekt. Prøv at afinstallere softwaren og geninstallere den.
Se Afinstallation af printersoftwaren
Hvis testsiden ikke udskrives, kan der være et problem med printeren. Prøv forslagene i følgende afsnit.
Se Printeren udskriver ikke