EPSON

Rensning af skrivehovedet

Hvis udskriften er usædvanligt utydelig, eller hvis der mangler punkter, kan du muligvis løse disse problemer ved at rense skrivehovedet. Dette sikrer, at dyserne leverer blækket korrekt.
Du kan rense skrivehovedet fra computeren ved hjælp af værktøjet Head Cleaning (Skrivehovedrensning) i printerdriveren eller fra printeren ved hjælp af knapperne.
Bemærk:
Da en rensning af skrivehovedet bruger noget blæk fra alle patroner, skal du kun rense skrivehovedet, hvis udskriftskvaliteten forringes, f.eks. hvis udskriften er sløret, eller hvis farverne er forkerte eller mangler helt.
Brug først værktøjet Nozzle Check (Dysetjek) til at kontrollere, om der er behov for at rense skrivehovedet. På den måde sparer du blæk.
Når blækniveauet er lavt, kan du muligvis ikke rense skrivehovedet. Når blækket er brugt op, kan du ikke rense skrivehovedet. Udskift først den relevante blækpatron.

Sådan bruges værktøjet Skrivehovedrensning i Windows

Benyt fremgangsmåden nedenfor for at rense skrivehovedet med værktøjet Head Cleaning (Skrivehovedrensning).
Kontrollér, at der ikke vises advarsler eller fejl på LCD-skærmen.
Højreklik på printerikonet på taskbar (proceslinje), og vælg derefter Head Cleaning (Skrivehovedrensning).
Se følgende afsnit vedrørende tilføjelse af printerikonet, hvis det ikke vises.
Følg vejledningen på skærmen.
Indikatoren  On blinker, mens printeren udfører rensningen.
Forsigtig:
Sluk ikke printeren under rensningen af skrivehovedet. Hvis rensningen af skrivehovedet ikke fuldføres, er det muligt, du ikke kan udskrive.
Bemærk:
Hvis udskriftskvaliteten ikke er forbedret, efter at du har gentaget denne procedure fire til fem gange, skal du lade printeren være tændt og vente i mindst seks timer. Kør derefter dysekontrollen igen, og gentag rensningen af skrivehovedet, hvis det er nødvendigt. Kontakt Epson support, hvis udskriftskvaliteten stadig ikke er blevet bedre.
Vi anbefaler, at du jævnligt udskriver nogle sider, så udskriftskvaliteten opretholdes.

Sådan bruges værktøjet Skrivehovedrensning i Mac OS X

Benyt fremgangsmåden nedenfor for at rense skrivehovedet med værktøjet Head Cleaning (Skrivehovedrensning).
Kontrollér, at der ikke vises advarsler eller fejl på LCD-skærmen.
Åbn Epson Printer Utility 4.
Klik på knappen Head Cleaning (Skrivehovedrensning).