epson

Udskiftning af en blækpatron, før den er tom

Det kan være nødvendigt at udskifte en blækpatron, før den er tom, hvis den har siddet i printeren i mere end seks måneder, og udskriftskvaliteten reduceres.
Følg instruktionerne i dette afsnit, hvis du vil udskifte en blækpatron, før blækindikatoren blinker, eller EPSON Status Monitor angiver, at patronen er tom.
Bemærk:
Undlad at åbne pakken med blækpatronen, før du er klar til at installere den i printeren. Patronen er vakuumpakket for at bevare dens pålidelighed.

Sådan bruges printerknapperne

Forsigtig:
Tag ikke patronen ud af printeren, før du er klar til at installere en ny.
Bemærk:
Illustrationerne viser udskiftning af den gule blækpatron, men instruktionerne er de samme for alle patroner.
Sørg for, at CD/DVD-bakken ikke sidder i printeren, og at strømindikatoren er tændt men ikke blinker.
Ryst den nye blækpatron 4-5 gange, før du åbner pakken, så opnår du de bedste resultater.
Bemærk:
Nogle patroner "rasler", når de rystes. Det er normalt.
Tag den nye blækpatron ud af pakken.
Forsigtig:
Pas på ikke at knække krogene på siden af blækpatronen, når du tager den ud af pakken.
Undlad at røre den grønne IC-chip på siden af patronen. Blækpatronen kan tage skade.
Installer altid en blækpatron, så snart du har taget den gamle ud. Hvis en patron ikke installeres med det samme, kan skrivehovedet tørre ud, så det ikke længere kan udskrive.
Fjern den gule tape i bunden af blækpatronen.
Forsigtig:
Du skal fjerne den gule tape fra patronen, før du installerer den; eller reduceres udskriftskvaliteten, og du er muligvis ikke i stand til at udskrive.
Hvis du har installeret en blækpatron uden at fjerne den gule tape, skal du tage patronen ud af printeren, fjerne den gule tape, og derefter installere den igen.
Fjern ikke den gennemsigtige forsegling i bunden af patronen, patronen kan i så fald blive ubrugelig.
Fjern ikke etiketten på patronen, og riv den ikke i stykker; så løber der blæk ud.
Åbn printerdækslet.
Tryk på knappen . Skrivehovedet flyttes til positionen for udskiftning af blækpatron, og strømindikatoren begynder at blinke.
Bemærk:
Tryk ikke på knappen i mere end tre sekunder, ellers kan printeren begynde at rense skrivehovedet.
Forsigtig:
Flyt ikke skrivehovedet manuelt, da det kan beskadige printeren. Tryk altid på knappen for at flytte det.
Åbn patrondækslet.
Forsigtig:
Pas på ikke at røre ved de dele, der er fremhævet herunder.
Klem på tappen bag på den blækpatron, du vil udskifte. Løft patronen lige op og ud af printeren. Kassér den på korrekt vis.
Forsigtig:
Genopfyld ikke blækpatronen. Andre produkter, der ikke er fremstillet af Epson, kan muligvis forårsage skader, der ikke er omfattet af Epsons garantier, og kan under visse omstændigheder medføre, at printeren ikke virker korrekt.
Bemærk:
Hvis det er vanskeligt at fjerne patronen, kan du trække den op med større kraft.
Sæt den nye blækpatron i patronholderen med bunden nedad. Tryk derefter på blækpatronen, til den klikker på plads.
Når du er færdig med at udskifte patroner, skal du lukke patrondækslet og printerdækslet.
Tryk på knappen .
Skrivehovedet flytter sig og blækpåfyldningssystemet begynder påfyldningen. Denne proces tager ca. 2,5 minut. Når blækpåfyldningen er afsluttet, vender skrivehovedet tilbage til sin udgangsposition. Strømindikatoren holder op med at blinke og lyser vedvarende, og blækindikatoren slukkes.
Forsigtig:
Strømindikatoren bliver ved med at blinke, mens printeren påfylder blæk. Sluk ikke for printeren, mens denne indikator blinker. Dette kan medføre en ufuldstændig blækpåfyldning.
Undlad at isætte CD/DVD-bakken, før påfyldningen af blæk er afsluttet.
Bemærk:
Hvis blækindikatoren lyser, efter at skrivehovedet er flyttet tilbage til sin udgangsposition, er blækpatronen muligvis ikke installeret korrekt. Tryk på knappen igen, og tryk patronen ned, til den klikker på plads.