EPSON
Start > Sikkerhed

Vigtige sikkerhedsinstruktioner

Læs alle instruktionerne i dette afsnit, inden du bruger printeren. Sørg også for at følge alle advarsler og instruktioner, som er angivet på printeren.

Fysisk installation af printeren

Vær opmærksom på følgende, når du installerer printeren:
Undgå at blokere eller tildække printerens ventilationshuller og åbninger.
Brug kun den type strømkilde, der er angivet på printerens mærkat.
Brug kun den strømledning, der fulgte med printeren. Anvendelse af en anden ledning kan føre til brand eller elektrisk stød.
Printerens strømledning er kun beregnet til brug sammen med printeren. Anvendelse sammen med andet udstyr kan føre til brand eller elektrisk stød.
Sørg for, at netledningen opfylder de relevante lokale sikkerhedsstandarder.
Undgå at bruge stikkontakter på samme strømkreds som fotokopimaskiner eller luftreguleringssystemer, der jævnligt tændes og slukkes.
Brug ikke strømudtag, der styres af vægkontakter eller automatiske timere.
Hold hele computersystemet på afstand af potentielle kilder til elektromagnetisk interferens, f.eks. højttalere eller basestationer til trådløse telefoner.
Brug ikke en beskadiget eller slidt strømledning
Hvis du bruger en forlængerledning sammen med printeren, skal du sørge for, at den samlede amperedimensionering for de enheder, der er tilsluttet forlængerledningen, ikke overstiger ledningens amperedimensionering. Kontrollér desuden, at den samlede amperedimensionering for alle de enheder, der er tilsluttet stikkontakten, ikke overstiger stikkontaktens amperedimensionering.
Forsøg ikke at servicere printeren selv.
Tag printerens stik ud, og få printeren efterset af en kvalificeret servicetekniker, hvis følgende gør sig gældende:
Strømledningen eller stikket er beskadiget, der er kommet væske ind i printeren, printeren er blevet tabt eller beskadiget, printeren fungerer ikke normalt eller udviser en markant ændring af ydeevnen.
Hvis du planlægger at bruge printeren i Tyskland, skal byggeinstallationen beskyttes ved hjælp af et 10- eller 16-amperes relæ, så printeren beskyttes tilstrækkeligt mod kortslutning og for høj strømspænding.
Når printeren tilsluttes en computer eller en anden enhed med et kabel, skal du sørge for, at stikkene vender korrekt. Hvert stik skal vende på en bestemt måde. Hvis et stik vender forkert, når du sætter det i, kan det beskadige begge de enheder, der er tilsluttet via kablet.
Hvis stikket beskadiges, skal du udskifte hele strømledningen eller kontakt en autoriseret elektriker.
Hvis der er sikringer i stikket, skal de altid udskiftes med sikringer af den korrekte størrelse og med korrekt kapacitet.

Valg af printerens placering

Vær opmærksom på følgende, når du vælger en placering til printeren:
Anbring printeren på en jævn, stabil overflade, der er større end printerens bundareal, så der er plads hele vejen rundt om printeren. Hvis du placerer printeren ved en væg, skal der være et mellemrum på mindst 10 cm mellem bagsiden af printeren og væggen. Printeren fungerer ikke ordentligt, hvis den står skævt.
Ved opbevaring eller transport af printeren skal du undgå at vippe den, stille den lodret eller vende den på hovedet, da der kan løbe blæk ud.
Sørg for plads nok foran printeren, så papiret kan skubbes helt ud.
Undgå steder, hvor der forekommer hurtige temperatur- eller fugtighedsændringer. Udsæt heller ikke printeren for direkte sollys, stærkt lys eller varmekilder.
Undgå steder, hvor der kan opstå støv, stød eller vibrationer.
Sørg for at der er plads nok rundt om printeren, så der er tilstrækkeligt med ventilation.
Anbring printeren i nærheden af en stikkontakt, hvor stikket nemt kan tages ud af stikkontakten.

Brug af printeren

Vær opmærksom på følgende, når du bruger printeren:
Undgå at føre genstande ind gennem hullerne i printeren.
Undgå at spilde væske på printeren.
Før ikke hånden ind i printeren, og rør ikke ved blækpatronerne under udskrivning.
Rør ikke ved det hvide flade kabel inden i printeren.
Brug ikke spraydåseprodukter, der indeholder letantændelige gasser, i eller i nærheden af printeren. Dette kan føre til brand.
Flyt ikke skrivehovedet med hånden, da printeren derved kan tage skade.
Sluk altid printeren på knappen . Når du trykker på denne knap, blinker indikatoren . Tag ikke stikket ud af kontakten, og sluk ikke for strømmen på kontakten før indikatoren holder op med at blinke.
Kontrollér, at skrivehovedet er i udgangspositionen (længst til højre), og at blækpatronerne er på plads, inden printeren flyttes.

Håndtere blækpatroner

Der gives sikkerhedsinstruktioner for blækpatronerne nedenfor.
Se Sikkerhedsinstruktioner.

Advarsler, forholdsregler og bemærkninger

Advarsler, forholdsregler og bemærkninger i denne manual er markeret som herunder og har følgende betydning.
Forsigtig
skal følges omhyggeligt for at undgå personskader.
Vigtigt
skal følges for at undgå beskadigelse af udstyret.
Bemærkninger
indeholder vigtige oplysninger og nyttige tip om betjeningen af printeren.