Vigtige sikkerhedsinstruktioner
Læs alle instruktionerne i dette afsnit, inden du bruger produktet. Sørg også for at følge alle advarsler og instruktioner, som er angivet på produktet.
Fysisk installation af produktet
Vær opmærksom på følgende, når du installerer produktet:
Undgå at blokere eller tildække ventilationshullerne og åbningerne i produktet.
Brug kun den type strømkilde, der er angivet på produktets mærkat.
Brug kun den netledning, der fulgte med produktet. Anvendelse af en anden ledning kan føre til brand eller elektrisk stød.
Produktets netledning er kun beregnet til brug sammen med produktet. Anvendelse sammen med andet udstyr kan føre til brand eller elektrisk stød.
Sørg for, at netledningen opfylder de relevante lokale sikkerhedsstandarder.
Undgå at bruge stikkontakter på samme strømkreds som fotokopimaskiner eller luftreguleringssystemer, der jævnligt tændes og slukkes.
Brug ikke strømudtag, der styres af vægkontakter eller automatiske timere.
Hold hele computersystemet på afstand af potentielle kilder til elektromagnetisk interferens, f.eks. højttalere eller basestationer til trådløse telefoner.
Strømforsyningsledningerne skal placeres, så der undgås slitage og skarpe genstande, og det må ikke blive krøllet eller snoet. Undlad at placere objekter oven på strømforsyningsledningerne, og placer ikke strømforsyningsledninger, så der kan trædes på dem eller køres hen over dem. Vær især omhyggelig med at holde strømforsyningsledningerne lige i enderne og på de punkter, hvor de går ind i eller ud af transformeren.
Hvis du bruger en forlængerledning sammen med produktet, skal du sørge for, at den samlede amperedimensionering for de enheder, der er tilsluttet forlængerledningen, ikke overstiger ledningens amperedimensionering. Kontroller desuden, at den samlede amperedimensionering for alle de enheder, der er tilsluttet stikkontakten, ikke overstiger stikkontaktens amperedimensionering.
Du må aldrig selv skille strømledningen, printerenheden, scannerenheden eller ekstraudstyret ad eller ændre eller forsøge at reparere disse ting, medmindre det specifikt forklares i dokumentationen til produktet.
Tag produktets stik ud, og få produktet efterset af en kvalificeret servicetekniker, hvis følgende gør sig gældende: Netledningen eller stikket er beskadiget, der er kommet væske ind i produktet, produktet er blevet tabt, eller dækslet er beskadiget, produktet fungerer ikke normalt eller udviser en markant ændring af ydeevnen. Juster ikke reguleringsenheder, der ikke nævnt i betjeningsvejledningen.
Hvis du planlægger at bruge produktet i Tyskland, skal byggeinstallationen beskyttes ved hjælp af et 10- eller 16-amperes relæ, så produktet beskyttes tilstrækkeligt mod kortslutning og for høj strømspænding.
Når produktet tilsluttes en computer eller en anden enhed med et kabel, skal du sørge for, at stikkene vender korrekt. Hvert stik skal vende på en bestemt måde. Hvis et stik vender forkert, når du sætter det i, kan det beskadige begge de enheder, der er tilsluttet via kablet.
Hvis stikket beskadiges, skal du udskifte hele strømledningen eller kontakt en autoriseret elektriker. Hvis der er sikringer i stikket, skal de altid udskiftes med sikringer af den korrekte størrelse og med korrekt kapacitet.
Produktet er tungt og skal altid løftes og bæres af to personer. De to personer skal placere sig korrekt (se herunder), når produktet løftes.
Valg af en placering for produktet
Vær opmærksom på følgende, når du vælger en placering til produktet:
Anbring produktet på en jævn, stabil overflade, der er større end produktets bundareal, så der er plads hele vejen rundt om produktet. Hvis du placerer produktet ved en væg, skal der være et mellemrum på over 10 cm mellem bagsiden af produktet og væggen. Produktet fungerer ikke korrekt, hvis den står skævt.
Ved opbevaring eller transport af produktet skal du undgå at vippe det, stille det lodret eller vende det på hovedet; der kan løb blæk ud.
Gør plads bag produktet til kabler og plads over produktet, så dokumentlåget kan hæves helt.
Undgå steder, hvor der forekommer hurtige temperatur- eller fugtighedsændringer. Udsæt heller ikke produktet for direkte sollys, stærkt lys eller varmekilder.
Opstil ikke produktet udendørs, i nærheden af meget snavs eller støv, i nærheden af varmekilder eller på steder, der er udsat for stød, vibrationer, høj temperatur eller fugtighed. Dine hænder må ikke være våde.
Anbring produktet i nærheden af en stikkontakt, hvor stikket nemt kan tages ud af stikkontakten.
Brug af produktet
Vær opmærksom på følgende, når du bruger produktet:
Undgå at indføre genstande gennem hullerne i produktet.
Undgå at spilde væske på produktet.
Før ikke hånden ind i produktet, og rør ikke ved blækpatronerne under udskrivning.
Rør ikke ved det hvide flade kabel inde i produktet.
Brug ikke spraydåseprodukter, der indeholder letantændelige gasser, i eller i nærheden af produktet. Dette kan føre til brand.
Flyt ikke skrivehovedet med hånden, da produktet derved kan tage skade.
Sluk altid produktet på knappen On. Tag ikke stikket til produktet ud, og sluk ikke for strømmen på kontakten, før LCD-panelet er slukket helt.
Kontroller, at skrivehovedet er i udgangspositionen (længst til højre), og at blækpatronerne er på plads, inden produktet transporteres.
Lad ikke produktet stå uden blækpatroner, og sluk ikke produktet under udskiftning af blækpatroner. Det resterende blæk i dyserne tørrer ud, og du kan muligvis ikke udskrive igen.
Pas på, at du ikke klemmer fingrene, når du lukker scanneren.
Hvis produktet ikke skal bruges i en længere periode, skal du tage stikket ud af stikkontakten.
Tryk ikke for hårdt på glaspladen, når du placerer originaler.
Brug af produktet med en trådløs forbindelse
Anvend ikke dette produkt inde i medicinske faciliteter eller nær medicinsk udstyr. Radiobølger fra dette produkt kan på ugunstig vis berøre betjeningen af elektrisk lægeudstyr.
Sørg for, at produktet er mindst 22 cm fra hjertepacemakere. Radiobølger fra dette produkt kan på ugunstig vis berøre betjeningen af hjertepacemakere.
Anvend ikke dette produkt nær styrede enheder, såsom automatiske døre eller brandalarmer. Radiobølger fra dette produkt kan på ugunstig vis berøre disse enheder og føre til uheld på grund af fejlfunktion.
Håndtere blækpatroner
Vær opmærksom på følgende, når du håndterer blækpatronerne:
Opbevar blækpatronerne utilgængeligt for børn.
Ryst nye blækpatroner 4-5 gange, før pakkerne åbnes.
Ryst ikke blækpatronerne for kraftigt, der kan lække blæk fra patronerne.
Vær forsigtig, når du håndterer brugte blækpatroner, da der kan sidde lidt blæk omkring blækudgangen. Hvis du får blæk på huden, skal du vaske området omhyggeligt med vand og sæbe. Hvis du får blæk i øjnene, skal du straks skylle dem med vand. Søg omgående læge, hvis du stadig oplever ubehag eller har problemer med synet, efter at øjnene er blevet skyllet grundigt. Hvis du får blæk i munden, skal du straks spytte det ud og søge læge.
Undlad at fjerne mærkaten på blækpatronen eller at rive den over, da dette kan medføre lækage.
Installer blækpatronen med det samme, når du har taget den ud af emballagen. Hvis du lader en patron ligge uden emballage i lang tid, inden du bruger den, kan det medføre, at normal udskrivning ikke er mulig.
Blækpatronen må ikke skilles ad eller omdannes, da du ellers ikke vil kunne udskrive normalt.
Giv blækpatronen tid til at varme op til stuetemperatur i mindst tre timer, inden den tages i brug, når den hentes fra et koldt sted.
Opbevar blækpatronerne et køligt, mørkt sted.
Undlad at røre den grønne IC-chip på siden af patronen. Dette kan medføre, at normal drift og udskrivning ikke er mulig.
Hvis du fjerner en blækpatron, som skal bruges senere, skal blækudgangen beskyttes mod snavs og støv, og den skal opbevares i samme omgivelser som produktet. En ventil i blækudgangen gør dæksler eller propper overflødige, men blækket kan plette ting, der kommer i kontakt med dette område af blækpatronen. Rør ikke blækudgangen og området omkring den.
Opbevar blækpatroner med mærkaten opad. Opbevar ikke patroner på hovedet.
Brug af hukommelseskort
Tag ikke et hukommelseskort ud, og slukke ikke for produktet, når indikatoren for hukommelseskort blinker.
Metoderne til brug af hukommelseskortet varierer afhængig af korttype. Se altid den dokumentation, der følger med hukommelseskortet, vedrørende detaljer.
Brug kun hukommelseskort, der er kompatible med produktet.
 Se Hukommelseskort.
Brug af LCD-skærmen
LCD-skærmen kan indeholde nogle få små lyse eller mørke pletter, og den kan have en uensartet lysstyrke pga. sine funktioner. Det er normalt og betyder ikke, at skærmen er beskadiget.
Brug kun en tør, blød klud til rengøring af LCD-skærmen. Brug ikke væske eller kemiske rengøringsmidler.
Kontakt forhandleren, hvis LCD-skærmen beskadiges. Hvis du får opløsningen af flydende krystaller på hænderne, skal du væske dem grundigt med sæbe og vand. Hvis du får opløsningen af flydende krystaller i øjnene, skal du omgående skylle dem med vand. Kontakt straks en læge, hvis du stadig oplever ubehag eller har problemer med synet, efter at øjnene er blevet skyllet grundigt.
Begrænsninger ved kopiering
Overhold følgende begrænsninger for at sikre ansvarlig og lovlig brug af produktet.
Kopiering af følgende emner er forbudt:
Pengesedler, mønter, børspapirer, obligationer og værdipapirer
Ubrugte frimærker, forudstemplede postkort og anden officiel post, der er gyldigt frankeret
Stempelmærker og værdipapirer, der er udstedt i henhold til juridiske procedurer
Vær forsigtig, når du kopierer følgende emner:
Private værdipapirer (aktiecertifikater, checks osv.), månedlige overførsler, rabatkort osv.
Pas, kørekort, garantier, kvitteringer for betalte vejafgifter, madkuponer, billetter osv.
 Bemærk:
|
Kopiering af disse ting kan også være forbudt ved lov.
|
Ansvarlig brug af ophavsretligt beskyttet materiale:
Produkter kan misbruges til ulovlig kopiering af ophavsretligt beskyttet materiale. Hvis du ikke har en fuldmagt, bør du udvise ansvarlighed og omtanke ved at indhente tilladelse fra indehaveren af ophavsretten, inden du kopierer det ophavsretligt beskyttede materiale.
|