Illustrationerne i dette afsnit kan variere afhængig af produktet.
Papir lægges i på følgende måde:
Træk papirkassetten helt ud, og fjern låget.
Bemærk:
Hvis udskriftsbakken er skubbet ud, skal den lukkes, før papirkassetten trækkes ud.
Klem om sidestyrene, og skub dem til papirkassettens sider.
Bemærk:
Forlæng papirkassetten som vist i illustrationen, når du bruger papir, der er større end A4.
Skub kantstyret for at justere det til den størrelse papir, du vil bruge.
Læg papiret i op mod kantstyret med udskriftssiden nedad, og kontroller, at der ikke stikker papir ud af enden af kassetten.
Bemærk:
Papirkassette 2 understøtter kun papir i størrelse B5 eller større (papirkassette 2 findes muligvis ikke på nogle modeller).
Luft papiret, og ret dets kanter ind, før det lægges i.
Brug ikke papir med indbindingshuller.
Skub kantstyrene ind til papirets kanter.
Bemærk:
Læg ikke almindeligt papir i over pilmærket inde i kantstyret. For Epsons specialmedier skal antallet af ark være mindre end den grænse, der er angivet for mediet.