epson

Kontrol af skrivehovedets dyser

Hvis udskriften er usædvanligt utydelig, eller hvis der mangler punkter, kan du muligvis finde frem til problemet ved at kontrollere skrivehovedets dyser.
Du kan kontrollere skrivehovedets dyser fra computeren ved hjælp af værktøjet Nozzle Check (Dysecheck) eller fra printeren ved at bruge knapperne.

Sådan bruges værktøjet Nozzle Check (Dysecheck) i Windows

Følg nedenstående trin for at bruge værktøjet Nozzle Check (Dysecheck).
Kontrollér, at der ikke vises advarsler eller fejl i LCD-displayet og at cd/dvd-bakken ikke er sat i printeren.
Kontroller, at der ligger papir i A4-format i den bagerste arkføder.
Højreklik på printerikonet på proceslinjen, og vælg derefter Nozzle Check (Dysecheck).
Se følgende afsnit vedrørende tilføjelse af printerikonet, hvis det ikke vises.
Følg vejledningen på skærmen.

Sådan bruges værktøjet Nozzle Check (Dysecheck) i Mac OS X

Følg nedenstående trin for at bruge værktøjet Nozzle Check (Dysecheck).
Kontrollér, at der ikke vises advarsler eller fejl i LCD-displayet og at cd/dvd-bakken ikke er sat i printeren.
Kontroller, at der ligger papir i A4-format i den bagerste arkføder.
Åbn dialogboksen EPSON Printer Utility2.
Klik på knappen Nozzle Check (Dysecheck) i dialogboksen Utility (Værktøj).
Følg vejledningen på skærmen.