EPSON

Transport af printeren

Hvis du flytter printeren over en vis afstand, skal den forberedes for transport i originalkassen eller en kasse af samme størrelse.
Forsigtig:
Ved opbevaring eller transport af printeren skal du undgå at vippe den, stille den lodret eller vende den på hovedet, da der ellers kan løbe blæk ud.
Lad blækpatronerne sidde i printeren. Hvis du fjerner blækpatronerne, kan det medføre udtørring af skrivehovedet, hvilket kan forhindre printeren i at udskrive.
Kontroller, at der ikke sidder en cd/dvd i cd/dvd-bakken, før produktet transporteres.
Bemærk:
Illustrationerne i dette afsnit kan variere afhængigt af produktet.
Kontroller, at printeren er slukket, og luk udbakken.
Klap betjeningspanelet ned.
Fjern alt papir fra papirkassetten, sæt kassetten i printerne, og luk den forreste låge.
Åbn scannerenheden, og kontroller, at skrivehovedet står i sin udgangsposition til højre.
Bemærk:
Hvis skrivehovedet ikke står i sin udgangsposition til højre, skal du tænde for printeren og vente, til skrivehovedet låses fast i yderste højre position. Sluk derefter for printeren.
Fjern det beskyttende materiale fra opbevaringsstedet og monter det korrekt.
Brugere af PX730WD/Artisan 730:
Brugere af PX830FWD/Artisan 837:
Fastgør det beskyttende materiale med tape.
Luk scannerenheden.
Tag strømledningen ud af kontakten, og fjern derefter USB-kablet fra computeren. Tag alle andre kabler ud af printeren.
Pak printeren ned i kassen; brug det beskyttende materiale, der fulgte med.
Forsigtig:
Når dette produkt opbevares i en kasse, skal den placeres, så betjeningspanelet ikke tager skade.
Bemærk:
Hold printeren så plant som muligt under transporten.
Husk at fjerne det beskyttende materiale fra produktet, før du bruger det igen.