EPSON

Rengøring af scanneren

Rengør jævnligt scanneren på følgende måde for at opretholde optimale driftsbetingelser:
Forsigtig!
Du må ikke trykke hårdt ned på glaspladen.
Vær omhyggelig med ikke at ridse eller beskadige glaspladen, og undlad at bruge en stiv eller ru børste til rengøringen. En beskadiget glasoverflade kan forringe scanningskvaliteten.
Du må aldrig rengøre scanneren med sprit, fortynder eller ætsende opløsningsmidler. Disse kemikalier kan både beskadige scannerens dele og kabinettet.
Pas på, du ikke spilder væske ned i scanneren eller på de elektroniske komponenter. Dette kan forårsage permanent skade på scanneren eller kredsløbet.
Du må ikke bruge smøremidler i scanneren.
Åbn aldrig scannerkabinettet.
Tryk på  Tænd-sluk-knappen i 3 sekunder for at slukke for scanneren.
Træk kablet fra vekselstrømsadapteren ud af scanneren.
Aftør det ydre kabinet med en klud, der er vredet op i vand tilsat et mildt rengøringsmiddel.
Hvis glaspladen bliver snavset, skal du rengøre den med en blød, tør klud. Hvis glaspladen bliver tilstænket med fedt eller andet materiale, der er svært at fjerne, skal du bruge en lille smule rengøringsmiddel til glasflader og en blød klud til rengøringen. Tør al overskydende væske af.
Forsigtig!
Du bør ikke sprøjte glasrens direkte på scannerens glasplade.
Fjern dokumentmåtten og rengør vinduet i transparentenheden som beskrevet i trin 4.
a. vindue i transparentenhed
Sørg for, at der ikke ophobes støv på glaspladen eller transparentenhedens vindue. Støv kan føre til pletter på scannede billeder.
Start Indhold Stikordsregister Hjælp
(NPD4216-00 DA)